fredag den 31. maj 2013

Cykeltur på Heden

På en fredag med fantastisk vejr, mens mor drak fredagsøl med kollegerne i en helt speciel anledning, kørte vi en tur med far. Planen var at lege lidt ved spejderhytten og måske fordrive lidt tid ved Skovsøen, men far ville det anderledes!

Da først vi var varme, fortsatte turen ud over Heden til campingpladsen, hen gennem sommerhus kvarteret og til tanken ved havnen, hvor bedriften blev fejret med en is og lidt fredagsslik, før turen gik op gennem byen, forbi centrum og ud på "Den Gyldne Due", hvor vi fejrede fredagen sammen med mor!

Det var en super god tur med masser af god færdselsskik og tempo i pedalerne.

Ud fra sine erfaringer fra løbeture i området mener far, at vi har kørt 12-13 kilometer!!

torsdag den 30. maj 2013

Artig Verner på pizzaria

Det er med at udnytte tiden - og opmærksomheden når man er alene hjemme med mor og far. Så tirsdag aften var vi på pizzeria - og mormor var med - så håret blev kæmmet, og det fine tøj fundet frem:)

mandag den 27. maj 2013

fredag den 10. maj 2013

Sengetid

Dagen afsluttes med Disney sjov i sengen på hotellet.

Restaurant Tokyo på Vesterbro

Dag nr. 2 i København blev afsluttet på en vaskeægte japansk restaurant. Der var tatami måtter på gulvene - og vi sad på puder - fuldstændig som i Japan. Så nu er børnene en smule mere klar til når de engang skal med til Japan.

H.C. Andersen

En ganske særlig statue måtte vi da også forbi.

Kage over byens tage

En formiddags pause bød på kage på post og telegraf museets cafe højt over byens tage.

Trinitatis kirken

Ingen af børnene var til at lokke med op i Rundetårn. Til gengæld ville de gerne med ind i trinitatis kirken. Den var også utrolig smuk.

Dessert ala Tivoli

Første aften valgte vi at spise i hotellet restaurant. Her kunne børnene bygge deres egen dessert - Allan var vist kun lidt misundelig:)

Gefion

Vi nåede også forbi Gefion Springvandet. Og mens Liva legede fotograf - så gik far og Elias hele vejen rundt om det.

Kanonerne på kastellet

Selvom Elias måske nok syntes at det var fint nok at se den lille havfrue. Men det var anderledes spændende at være på kastellet - der var kanoner.

torsdag den 9. maj 2013

Så er vi på vej

Her i Kristihimmelfarts ferien tager vi på en lille ferie til København. Første del af turen er veloverstået. Alle overlevede færgeoverfarten.