I dag har mor været i Århus sammen med mostrene fra Tyskland, og derfor var ungerne alene hjemme under fars utrænede øje.
Først fik vi boller i karry, som mor var så venlig at gøre klar til os, før hun drog afsted til den store by. Risen skulle vi selv koge, og det gik da også nogenlunde smertefrit.
Efter megen møje og besvær, incl. bad til ungerne og Dukke-Lise, nåede vi frem til aftenens hovedattraktion: Den kolde is!
Elias holdt godt øje med storesøster, men skævede samtidig til siden for at se, hvornår far eventuelt skulle gå hen og fortryde, at drengen selv fik lov at holde isen.
Både kniven, skeen og skålen, som på forhånd var gjort klar, forblev uberørte... Eller... I hvert fald indtil Liva fik lyst til at gøre, som far plejer at gøre med Elias' is: Skære den ud i mindre stykker og spise den med ske.
I nærbillede ser den helt særlige teknik sådan her ud:
Elias var ikke specielt duperet af Livas teknik, men havde til gengæld nok i sit eget, for når den irriterende træpind begynder at stikke ud i enden af isen, bliver det altså svært...
Så KAN man godt ende med at se sådan her ud:
... Indlæg fra frontlinien (midt i "Aristocats")
af Far...

















