Elias har længe glædet sig til dét, han kalder "motorcykelfest", for jeg havde lovet ham, at vi skulle en tur til dragracing i Allingåbro hos Mosten MC. Det er et stort arrangement, men ingen af os havde været der før, så vi bevæbnede os med ørepropper og drog afsted lørdag d. 1. september. Luften var tyk af forventningens glæde, og Elias ævlede hele vejen om motorcykler og andet godt.
Vel ankommet viste det sig hurtigt, at vi befandt os på det helt rette sted. Der var masser af motorcykler, og Elias skiftede hele tiden sin yndlingsmodel til noget nyt! På lang afstand spottede han en "Ninja", og som han konstaterede "den har endda grønne hjul!!!" ... Sandt nok... Sådan én ville han have, mens jeg ku' få den ved siden af, sagde han.
Allerede på parkeringspladsen nød Elias oplevelsen. Som nævnt var det ikke til at spytte for motorcykler. I det fjerne hørte vi (meget højt) lyden af dragracerne, der brølede ud af strip'en, og over det hele svævede der en helikopter, som også fik sin del af opmærksomheden.
Elias tabte både næse og mund så mange gange, at jeg holdt op med at tælle. Han udpegede den ene "yndlingsmotorcykel" efter den anden, men der blev som nævnt også plads til enkelte, "andenrangsmodeller", som jeg godt måtte få.
Han var ikke meget for at blive fotograferet, så det ligger lidt småt med billeddokumentationen, da jeg heller ikke er sådan én, der tager billeder af fremmede menneskers motorcykler, selvom man sikkert gerne må sådan et sted.
Ude ved banen larmede det helt afsindigt, når de meget ombyggede motorcykler brølede ud ad den 1/4 mile, som de skal tilbagelægge hurtigst muligt. Engang imellem hostede og hakkede de, men vi fik da syn for sagen og så blandt anden en svensker, som var enormt hurtig (foreløbig førsteplads på dét tidspunkt) og nåede op på 246 km./t. ved afslutningen på den kvarte mil! Elias vidste ikke helt, hvad han skulle stille op med dét, for støjen og alle bikerne var vist lidt overvældende for ham. Jeg måtte i hvert fald under ingen omstændigheder løfte ham op på skuldrene, for at han bedre kunne se. Han påstod selv, at han fint kunne se, men se selv på billedet, om ikke det i mistænkelig grad ligner et autoværn, der står MELLEM Elias og de MEGET lave drag-racere...
Han fandt dog overskud til også at grine og se fjoget ud, da en særligt voldsom racer fløj forbi, så jorden rystede under os og det kildede helt op i maven. Dét kunne han se det sjove i, og sagde at han også ville køre drag racing, når han bliver stor. Jeg mumlede noget om mors holdning til dét, og så talte vi ikke specielt meget mere om den sag... For dem, der ikke ved det, ser en drag-racer i aktion sådan her ud:
På billedet her ser man tydeligt, at vi var godt udstyret med propper fra Grenaa Apotek. Elias reagerede selv, når den venstre ikke sad til hans fulde tilfredshed. Så måtte der jo rettes på den!
Som nævnt var der motorcykler overalt. Kørende, stående, nogle på rullefelt og selvfølgelig drag-racerne. Elias oplevede endda i en sådan grad at komme i en slags ufrivillig nærkontakt med biker miljøet, at da en motorcykel roligt rullede igennem den kø, hvor vi ventede på at få vekslet penge, ville motorcyklisten lige sætte en fod ned for at støtte den langsomme kørsel, men i stedet trådte han med sin store fede biker støvle lige oven på Elias' lille sandalklædte fod. Vi tog det dog med godt humør og bikeren opdagede det aldrig!
Det var en god tur og en super oplevelse, som vi gerne vil gentage, når Elias bliver lidt ældre. Han talte ikke meget derude, men gjorde store øjne og sugede helt tydeligt til sig af alle indtrykkene. Der var åben mund og polypper fra start til slut, men siden da har han stort set nægtet at tale om oplevelsen. Det KAN jo også være, at han bare har forstået princippet om, at "what happens in the field always stays in the field", men jeg synes nu ikke, at det så ud til, at han tog nogen særlig notits af de meget unge og meget letpåklædte reklame-damer, der også er på sådan et træf...
På vejen hjem var han så udmattet, at han gik helt kold i sædet, selvom han længe forsøgte at holde sig vågen ved at gumle på det tyggegummi, som også anes på billedet.
Det var en god dag, og jeg håber, at Elias en dag lukker op igen og fortæller lidt om det, for han må helt sikkert have lagret en masse spændende indtryk i sit baghoved!