fredag den 28. december 2007

Julen veloverstået

Så kom vi over julen uden en fødsel før tid. Det er ellers blevet fortalt at neonatal er en af de få afdelinger på hospitalerne der kalder ekstra personale ind i forbindelse med julen. Jeg havde det ellers mærkeligt og træls d. 23. om aftenen (sikkert fordi det havde været et par rigtig hårde dage). Og nåede lige at blive helt nervøs for om lillebror skulle have fødselsdag d. 24. da jeg var ret overbevist om at en evt fødsel ikke kunne overståes inden midnat. Heldigvis var det falsk alarm - for han er derinde endnu. Selvom han vist efterhånden brokker sig lidt over pladsmangel...

Jeg er nu 36+4 - så tiden går og før vi ved af det når vi terminen. Nu krydser vi bare fingre for at huset bliver næsten færdigt inden fødslen - så vi ikke skal have alt for mange håndværkere rundt om os i Lillebrors første dage hjemme.

torsdag den 22. november 2007

Mavebillede og jordemoderbesøg


Så er jeg i 32. uge - og tænkte at det jo nok var på tide at få lagt et mavebillede på bloggen... Som I kan se er der rigeligt med mave - og jeg føler mig også stor som en flodhest, og tænk det skal blive meget "værre" endnu!

Jeg har også været til jordemoder idag. Det gik rigtig godt - alt var som det skulle være. Mit blodtryk er fint og ligeledes alt ander der skulle tjekkes. Den vordene far var med og nød ligesom mor at høre hjertelyd - det er altid så hyggeligt.

Jordemoderen kunne fortælle os at baby ligger med hovedet meget dybt i mit bækken (det kunne jeg nu godt selv have fortalt...) og med ryggen op langs højre side og arme og ben ud til venstre. Det passer fuldstændig med de spark og bevægelser jeg kan mærke. Ofte kan jeg mærke den lille numse mase sig op i toppen af livmoderen og helt ud gennem maven (sådan føles det i hvert fald). Og de små ben bruges til at give nogle velrettede spark, der nogle gange gør ret ondt. Hun kunne også godt mærke at det er en livlig en der ligger derinde...

Idag er der 61 dage til termin og 27 dage til vi skal flytte ind... Tiden går pludselig stærkt.

mandag den 19. november 2007

Den grønne vugge


Som nævnt i det tidligere indlæg har jeg købt en meget grøn vugge på Lauritz.com - jeg tror der er stort potetiale i den - men lige nu er den selvfølgelig ikke så fin. Nu kan I selv få syn for sagen... Men bare vent, når den engang står fin og hvid - med lyseblå sengerand hvis det bliver en dreng - så er der ikke et øje tørt...

tirsdag den 13. november 2007

Meget livlig lillebror

Ja - når jeg skriver sådan en overskrift, så håber jeg virkelig at scanningssygeplejersken så rigtigt da hun fortalte os at det er en dreng der ligger inde i min mave. Ikke fordi vi helst vil have en dreng - men fordi det vil virke lidt dumt at gå rundt og kalde baby for lillebror hvis det viser sig at være en prinsesse...

Men hvorom alting er, så er det en meget livlig en der er inde i min mave. Der bliver slået kolbøtter og vejrmøller og alt mulig andet. Jeg synes også det virker som om det går hårdere for sig en uder sidste graviditet - jeg synes i hvert fald at der er flere spark der faktisk gør ondt - det erindrer jeg ikke fra sidste gang.

Vores dagplejemor er lige blevet mormor (igen) til en "lille" pige på 4 kg og 54 cm - og både Allan og jer har snakket om at det fik os til at glæde os ekstra meget til når lillebror gør sin entre. Og især hvis vi kan byde ham velkommen til verden i et dejligt hus på solsikkevej 9. Hvor der forhåbentlig venter han et lækkert børneværelse og en nyslebet og nymalet vugge ved siden af Mors og Fars seng. Bedstefar i Brandstrup har i hvert fald lovet at slibe senge - og Mormor i Hjortshøj har lovet at male den bagefter...

Nu hvor jeg er sygemeldt, får jeg slappet lidt mere af. Det er rigtig dejligt - og helt klart også tiltrængt. Jeg tager en god middagslur næsten hver dag:) Dejligt. Men jeg får også tid til at sørge lidt bedre for min familie - med bedre tid til fx oprydning, indkøb og aftensmad.

fredag den 9. november 2007

30 uger og sygemeldt

Der er gået 207 dage og der er 73 dage til termin. De 73 dage vil jeg nu bruge på at passe lidt bedre på mig selv. Jeg er blevet sygemeldt i denne uge og håber på at det kan være med til at give mig et større overskud og give mig tid til at nyde graviditeten lidt mere end jeg har gjort indtil nu.

Maven er efterhånden temmelig stor - og jeg skal nok få lagt et billede ind en af dagene. Der er da i hvert fald noget at vise frem...

Lillebror er MEGET livlig inde i maven, så det er jo godt. Altså bortset fra at jeg efterhånden er ret øm et bestemt sted på maven. Så voldsomt syntes jeg slet ikke det var med Liva - men hun har jo også sådan et blidt sind :)

søndag den 21. oktober 2007

En gave

Den første rigtige drengegave er indkasseret. En fin lille body fra Morten og Mette. Så nu håber vi virkelig sygeplejersken så rigtigt - og lillebror er en dreng - for den body er da for sej!

torsdag den 18. oktober 2007

Hvis jeg hedder Victor...


Hvad hedder Lillebror så??

Vi er kommet frem til at Victor hedder altså Victor. Det siger Liva i hvert fald. Hun er meget insisterende over for at hendes puttebamse hedder Victor og ikke bamse eller noget helt tredie! Så derfor er det nu besluttet at Lillebror ikke kan hedde Victor. Men hvad skal han så hedde??

Vi er på bar bund! Forslag modtages gerne!
Mor 26+3

tirsdag den 25. september 2007

Lægebesøg nr 2

Idag skal jeg til 2. graviditets undersøgelse hos lægen. Jeg er 23+1. Opdatering følger...

Så har jeg været hos lægen. Og alt var fint. Jeg har jo været lidt spændt på mit blodtryk (pga svangerskabsforgiftning da jeg ventede Liva). Men det var bare så fint 110/70 - faktisk lavere end det plejer at være.

Ellers skete der ikke noget spændende - det var næsten for kort. Men vi fik da også en lille snak om vores forestående ferie. Jeg skal bare medbringe min vandrejournal - og selvfølgelig passe på med det lokale vand osv.

mandag den 17. september 2007

22+0

Tiden går og maven vokser - måske bliver det snart tid til første mavebillede.

Fra Netbaby:
Uge 23 begynder i dag. På nuværende tidspunkt måler barnet omkring 20 cm. Barnet vejer ca. 450 gram, og det tager over 10 gram på om dagen. Du har formentlig taget ca. 5-8 kilo på under graviditeten.

tirsdag den 4. september 2007

Er jeg så grim??

Mormor skrev i en kommentar, at de smukkeste mennesker får piger... Nu har vi så lige været i Randers og få at vide at det er en lille dreng der er inde i min mave - er jeg så grim?

Her følger under alle omstændigheder scanningsbilleder fra idag.




søndag den 2. september 2007

midtvejs fest???

Ja, så er halvdelen af graviditeten allerede gået.

På netbaby står der: Du er halvvejs i din graviditet! Din livmoder, som nu er på størrelse med en melon, udfylder dit bækken og er ved at vokse ind i din mave, så dine tarme og indvolde bliver skubbet til side.

Dit barns udvikling skrider hastigt frem: Barnet udvikler evnen til at sprede fingrene og lave knytnæve, håret på hovedet begynder at vokse, og stemmebåndet er fuldt udviklet, men barnet kan ikke græde uden ilt.


Jeg synes det har været nogle hårde 20 uger (de fleste af dem i hvert fald) - og håber på bedre tider her i sidste halvdel. Jeg har det også bedre - og håber at det bliver ved.

På tirsdag skal vi jo til scanning. Opdatering og billeder følger.

mandag den 27. august 2007

19 uger

Og tilbage på arbejde. Jeg startede så småt på arbejde igen i fredags - så nu håber jeg at jeg har fået det godt nok til at arbejde igen.

Vi skal til scanning i næste uge - og vi glæder os rigtig meget. Vi er spændte på om man kan se kønnet, for så vil vi gerne vide det. Men det er ikke så vigtigt at vi vil gøre noget særligt for at finde ud af det.

onsdag den 22. august 2007

18 uger

Så har vi passeret de 18 uger. Som tiden dog går...

Jeg er blevet midlertidigt sygemeldt - da jeg har det meget dårligt. Jeg var til lægen igår og fik taget en mængde blodprøver. De kunne ikke umiddelbart sige hvad der er galt. Jeg har ikke for højt infektionstal - min blodprocent er ok (for en gravid). Og urinenprøven var helt klar. Mit blodtryk er også helt fint. Lidt højere end da det blev målt sidst - men ikke noget alarmerende.

Så nu venter jeg herhjemme på at der kommer svar på alle prøverne - og så må vi se derefter.

Men jeg tror baby har det godt. Sparkene bliver i hvert fald kraftigere og kraftigere.

lørdag den 4. august 2007

16 uger

Så er jeg næsten 16 fulde ugen henne. Og jeg er efterhånden ret sikker på at jeg har mærket liv et par gange. Denne gang ligger moderkagen også på bagvægen og ikke foran som den gjorde ved Liva (hvilket kan betyde at man først mærker liv ret sent).

Vi var til tjek i Randers for nogle dage siden (pga blødning igen igen). Og det ser ud til at den blodansamling man kunne se så tydeligt på sidste scanning er væk. Jeg har dog blødt lidt siden - men det er holdt op igen - så nu håber vi det er et overstået kapitel... Men jeg ved ikke rigtig om jeg tror på det.

Men så længe spunken har det godt er alt jo som det skal være.

torsdag den 26. juli 2007

Første jordemoder besøg

Idag var jeg så til første jordemoder besøg. 14 uger henne.

Alt var som det skulle være. Mit blodtryk er superfint 114/74 - det var jo ellers det der blev så højt sidst. Så indtil videre er alt som det skal være.

Vi skal til scanning d. 4. sept.

onsdag den 18. juli 2007

Nakkefoldsscanning

Idag var vi til Nakkefoldsscanning. Det skulle faktisk først have været i morgen. Men jeg har haft nogle problemer med blødninger. Første gang for lidt over 14 dage siden - og så igen idag. Derfor fik vi en tid til et tjek på Randers sygehus idag - og så var vi så heldige at de havde tid til Nakkefoldsscanningen når vi nu alligevel var der.

Så selvom dagen startede dårligt med en grim forskrækkelse, endte det med at blive en rigtig god dag, hvor vi så Junior ligge og kaste sig rundt inde i min mave. Det er en rigtig aktiv baby vi venter os - og alle tal var fine. Sygeplejerskene var endda overraskede over at man allerede nu kunne se alle 4 hjertekamre - det ser man åbenbart ikke særlig ofte så tidligt.

Men er er spunken så...



På det nederste billede kan man se et sort område neden under baby - det er en blodansamling, så jeg skal nok forvente at der kommer flere blødninger. Men det er altså ikke noget at være bekymret for. Junior har det godt.

tirsdag den 10. juli 2007

12 fulde uger

Idag er jeg 12 fulde uger henne, så nu kan vi vist godt starte Baby nr 2's blog. Vi skal forhåbentlig snart til nakkefoldsscanning så kommer der billeder.