tirsdag den 17. april 2012
mandag den 16. april 2012
Mere Ribe...
Som der står på Livas blog, var der en fin legeplads ved husene i Ribe Byferie. Elias boltrede sig også, og vejret var jo dejligt, så der var god tid til at være ude. Det er også godt at have en bedstefar, som engang imellem skal ud og have en pibe tobak, så han er lidt lettere at lokke med på legepladsen end de andre mere kedelige voksne!

Elias skal vist lige have styr på pedalerne i lastbilen:
Somme tider går det ret vildt for sig..
Turen til Mandø var et højdepunkt, hvad "mand og maskine" angår. Elias var dybt betaget af den store traktor og tanken om at køre i "traktorbus" ude midt i vandet. Man ser tydeligt, hvordan begejstringen stråler ud af ham!
Hvad mænd og maskiner angår, bød turen på yderligere en oplevelse, fordi feriecenteret var udstyret med en Xbox med Kinect-ting. Den "fanger" spillerens bevægelser, sådan at man styrer spillet med sin krop. Det var begge børn ret vilde med, men Elias så meget, at Liva ikke måtte prøve efter tur... Dét måtte vi så liiiige diskutere, men her er der fred og ro, så Elias kan koncentrere sig om at styre en gummibåd ned ad den rivende flod, mens han indsamler mønter:
... Og så var der jo isene...
... Som nævnt indeholder Camillas telefon nogle lidt mere finkulturelle oplevelser og mere godt vejr, for vejret var nemlig fantastisk, mens vi var der!
Jeg forsøgte at tage et billede af salmedigteren Brorsons bispekåbe fra 1700-tallet inde i kirken, men det lykkedes ikke rigtigt på grund af lysforholdene. Sådan var der masser af kultur og (kristen) historie i Ribe, som sagtens kan anbefales til et besøg!
mandag den 9. april 2012
Næseblod
Elias tegnede på min mobil telefon tidligere idag. Han tegnede et monster og sagde - se, han har næseblod!
søndag den 8. april 2012
Rugbrødslagkage
Fredag tog vi til hver vores påskefrokost. Men først var vi i Hjortshøj for at få skiftet dæk - og imens fik ungerne lige lavet en lille lagkage Elias kunne have med til Brandstrup.
Her viser de den stolt frem - De har pyntet hver deres halvdel. Jeg tror det er den del Elias har pyntet der vender mod kameraet.
Rygterne siger at dem blev vel imod - i hvert fald indtil Anna hørte at det var en rugbrødlagkage - så skulle hun i hvert fald IKKE have noget!! Og selv om de andre spiste med velbehag nægtede hun!
Det er selvfølgelig også et lidt dårligt navn:)
Abonner på:
Opslag (Atom)






