Men det gjorde han jo faktisk heller ikke, for det var jo igår Elias kom - og der skinnede solen faktisk.
Her er det allerførste billede der er taget af Elias. Han er ca 20 min gammel - og grunden til at vi ikke har nogle tidligere billeder er, at han var meget slap da han kom ud. Der var langt mellem presseveerne, så han sad fast i "udgangen" rigtig længe. Så da han endelig kom ud, var han meget blå og helt slap. Men efter nogen tid på bordet hos børnelægen var han frisk.

Det var en meget hård fødsel, både for Elias og for mor. Fra vandet bliver taget til han er ude går der kun 2 timer. Det hele gik så stærkt at der ikke var tid til nogen som helst smertelindring, andet end lattergas. Droppet I kan se i min hånd skyldes at jeg bad så inderligt om en epidural, men de nåede aldrig længere end til droppet, så var jeg allerede 9 cm udviddet - og så var det jo ligesom for sent.
På trods af at det gik så stærkt, og han var så stor - kan jeg læse af min fødselsjournal, at jeg kun er blevet syet med 1 knude. Og det gjorde faktisk ikke ondt, selvom det jo aldrig er sjovt når de roder i den region efter en fødsel.

Her er det hele veloverstået. Klokken er ca 21 - og vi har besøg af moster og mormor. Vi har fået at vide at mor og barn skal indlægges på barselsgangen, både fordi Elias er så stor - men også fordi han var så slap. Han skal overvåges og have målt blodsukker hver 2. time hele natten.
Nogle vil måske bemærke at moderen ser en hel del bedre ud end efter sidste fødsel... Jeg mistede også kun 700 ml blod denne gang. Godt at jm var obs på min oplevelse fra sidste gang, for noget lignende var under opsejling - men det blev heldigvis afværget af en tidlig indsats.

Her er så det første billede af hele familien samlet. Liva er meget optaget af Lillebror Elias, men synes altså også det hele er lidt svært at forstå.
Vi håber på en god første nat herhjemme, for mor er MEGET træt - har stort set ikke sovet hele natten. Pga blodsukkermålinger og en meget ulykkelig baby vi delte stue med.
Besøg modtages i weekenden. Ring bare!
