Elias går sent i seng og står sent op... i hvert fald hvis han ikke bliver vækket om morgenen. Han kan snildt sove til mellem 8 og 9. Idag sov vi helt til kl.9 - og Liva stod også først op kl 8.30. Så det var rigtig weekend.
Ps: Jeg har i øvrigt lavet 3 indlæg idag, så kig lige de andre i menuen til venstre...
Så fik Elias også en trip trap stol. Han er stadig lidt for "lille" til den. Men han kan godt side lidt i den, som I kan se på billedet. Så før vi ved af det har vi to rødder ved aftensbordet - selvom Elias dog stadig er på flydende kost :)
Her i det gode vejr går Elias og jeg mange ture. Og nu har vi også prøvet med Elias som opret passager. Han syntes at verden var fin at kigge på, så det skal nok blive sjovt når han bliver lidt større og kan sidde bedre selv.
Ja - jeg indrømmer at det har været lidt småt med opdateringer på det sidste. Men hold da op hvor kører det bare der ud af herhjemme. Vi har travlt - og kan nogle gange næsten ikke følge med.
Men altså - Elias er jo en rigtig sød dreng - og han kan godt lide at se fjernsyn sammen med far - det er hyggeligt.
Og så er han en rigtig charmetrold...
Han er faktisk også ret dygtig - for her til aften rullede han fra mave til ryg to gange. Det var nok mest fordi han fik overbalance - men nu er det sket en del gange, så et eller andet er der jo nok om det alligevel...
Elias er efterhånden blevet så stor at der nu kommer en helt ny synsvinkel på verden. Tingene ser meget anderledes ud når man ikke længere ser dem nedefra...